Det vigtigste er, at den unge mand skal have et kald fra Gud til at blive præst. At blive præstestuderende kan ikke sammenlignes med at blive lærerstuderende. Den unge mand skal føle, at Gud kalder ham til et livslangt fællesskab i præstetjenesten med alt, hvad det indebærer.

Den unge mand vil derfor tale med en præst om det, enten sognepræsten, en god præsteven, ungdomspræsten e.l. Sammen prøver den unge mand og præsten at finde ud af, om der er tale om et kald. Som udgangspunkt skal han bede til Gud og deltage i messer. Desuden skal han have en studentereksamen e.l.

På et tidspunkt taler den unge mand med biskoppen, som sammen med præsten afgør om, de mener, at den unge mand har et kald fra Gud. Det er biskoppen, der tager imod og accepterer den unge mand, som derefter kan rejse til et præsteseminarium for at gå i gang med præstestudiet. Det er i udlandet, Italien, Frankrig eller England, og den præstestuderende skal derfor kunne noget sprog, nemlig sproget i det land, hvor han skal studere.

Studiet består af 2 års filosofi-studier og 3 års teologi-studier. I hele forløbet har den præstestuderende en åndelig vejleder. Præstestudiet er en prøvetid, hvor den præstestuderende finder ud af, om han har kaldet til at være præst, herunder at leve i cølibat resten af livet.

Ved studiet slutning modtager den præstestuderende diakon-vielsen - det første trin af sakramentet præstevielse. Efter 1 år modtager han selve præstevielsen.