”Hvordan kan vi fremme de kristnes enhed? (Den enkelte, menighederne, bispedømmet og Verdenskirken) – 2. del”

I dag afrundede pastor Dominique emnet ved at konkretisere forskellige økumeniske situationer:

På det personlige plan: Gud arbejder i menneskenes hjerter, og der findes en økumenisk spiritualitet (lytte til hinanden, være i dialog med anderledes troende, privat og fælles bøn), som fremmer enheden. Hver gang, vi kommer Jesus Kristus nærmere, arbejder vi for at fremme enheden. Katolikker fra katolske lande ved for det meste intet eller ikke ret meget om økumeni. På et spørgsmål sagde pastor Dominique videre, at en katolik godt kan være fadder ved dåb i en protestantisk kirke, idet den katolske tro er mere omfattende. En protestant kan dog ikke være fadder ved en katolsk dåb, men kan evt. være ”vidne”. En katolik kan evt. blive ægteviet i en protestantisk kirke, men det kræver en særlig tilladelse, fordi protestanterne ikke anser ægteskabet for at være et sakramente, som vi gør. Den katolske præst skal derfor medvirke.

I menigheden: Vi skal være opmærksomme på, at protestanter har en stor kærlighed til Den hellige Skrift. Vi kan dele Skriften med dem og bede sammen med dem. Når det drejer sig om nadver / Kommunion, er opfattelserne for forskellige til at vi kan gå til alters sammen. Katolikker må ikke deltage i en ikke-katolsk nadver, fordi det ikke er en gyldig nadver efter katolsk opfattelse, idet de protestantiske præster ikke har del i den apostoliske succession (efterfølgelse af apostlene). Protestanter må heller ikke uden særlig tilladelse og kun i visse, særlige situationer deltage i vor Kommunion. Hvis en ikke-katolik ønsker at modtage præstens velsignelse i forbindelse med Kommunionen, kan vedkommende vise dette ved at komme op og lægge højre hånd på sin venstre skulder, evt. begge hænder på kors over brystet. Dette bør vi huske, når vi forbereder vore ikke-katolske familiemedlemmer, før de kommer med os til messe. En person, som går til undervisning for at blive katolik, må også vente med Kommunionen til efter optagelsen i Kirkens fulde fællesskab.

På bispedømmeplan: Den katolske Kirke deltager i det økumeniske arbejde i Danmark. Biskoppen er med i ”Danske kirkers råd”, vi deltager i kirkedage og kirkevandringer mv.

På verdensplan: De ortodokse / Østkirkerne har den apostoliske succession, de 7 sakramenter, helgendyrkelse, klostervæsen og en teologi, der stemmer meget overens med den romersk-katolske. Man er især uenige om pavens primat, men der er sket visse fremskridt de senere år. Hvis en romersk katolik er på rejse og ikke kan komme til en romersk-katolsk kirke, må vedkommende godt gå til skrifte og modtage Kommunionen i ortodokse kirker, fordi troen er fælles. Dog er det endnu ikke sådan, at de ortodokse må modtage sakramenterne hos os, idet deres egne kirkelige autoriteter forbyder det. I den vestlige verden er der også anglikanere, lutheranere, reformerte, baptister, medlemmer af pinsekirken og mange andre kristne. De har ikke alle 7 sakramenter, oftest kun 2, nemlig dåben og nadveren; set fra katolsk synspunkt kun 1, nemlig dåben. Der findes et Paveligt Råd for de kristnes Enhed, som forhandler med alle andre kristne retninger, for at fremme enheden.