De gamle munke- og nonneordener – benediktiner og cisterciensere – lever efter den klosterregel, som den hellige Benedikt udformede. Benedikt levede fra fra ca 480 til ca 547. Han stiftede klostre i Subiaco og Monte Cassino i Midtitalien, og hans regel for disse klostre bliver stadig brugt.
Denne klosterregel kan sammenfattes i ordene Bed og Arbejd, og derfor er munkenes og nonnernes tid delt mellem bøn og arbejde. De mødes 7-8 gange i døgnet til tidebøn i kirken, og desuden bruger de tid til åndelig læsning og bøn. Derudover udfører de arbejde, som er nødvendigt for klosteret. Det kan være at drive et gæstehjem, hvor gæster kan komme i kortere eller længere tid og bo, eller det kan være at drive landbrug.