Spørgsmål: Korsvejsandagten. Hvordan er den opstået? Hvordan beder man den (fælles, privat)? Hvilket åndeligt udbytte kan den give?

Pastor Dominique fortalte, at traditionen med at gå i Jesu fodspor gik helt tilbage til Jomfru Maria. Hieronymus, som boede i Jerusalem i det 4. årh., bevidner, at der kom mange for at opsøge de hellige steder. Man byggede kirker og kapeller ved disse steder. I 1342 fik franciskanerne den opgave at tage sig af de hellige steder, og oprettede en korsvej i Jerusalem. Man kunne opnå fuldkommen aflad ved at gå korsvejen. Dengang var der ikke 14 stationer som nu, men også bl.a. Pilatus’ hus og Simon af Kyrene. I 1462 blev der indført 14 stationer (ikke de samme som nu), som følger Jesu korsvej, men dengang startede man fra Golgatha. Da muslimerne erobrede Det hellige Land, indrettede man korsveje mange steder i Europa, og det blev meget populært at gå korsvejen.

    Omkring 1700 bidrog nogle paver til korsvejens udbredelse; bl.a. forordnede pave Clemens XII i 1731, at alle kirker skal have en korsvej, nemlig de 14 stationer, vi kender i dag.

    Man går fra station til station, medmindre man er syg, eller pladsen ikke tillader det. Mindst én person skal gå; de øvrige kan deltage fra deres pladser.

    Der er tre betingelser for at kunne opnå fuldkommen aflad ved at gå korsvejen: Bøn i pavens intention, skriftemål og den hl. Kommunion.

    Ved fasteretræten og søndag d. 3. april kl. 15.30 vil vi gå korsvejen i vor kirke.