Spørgsmål: ”Hvad laver en diakon” 

Helge Clausen begyndte med at læse fra Apostlenes Gerninger Ap.G. 6,1-6, hvor apostlene havde behov for at blive aflastet og derfor indsatte 7 velanskrevne mænd til at tjene ved bordene og til at have omsorg for de fattige. Det var diakonernes oprindelige opgave. I de første århundreder var deres opgave endvidere at hjælpe præsterne og biskopperne under messen. Efter ca. år 500 blev diakon-vielsen en del af præstevielsen og finder typisk sted ½-1 år før selve præstevielsen.

I Østkirken – hos de ortodokse kristne – er det permanente diakonat bevaret. Man har mænd, som er viet diakoner, og som ikke bliver præster.

Ved Vatikankoncilet 1962-65 udtrykte man i den Romersk katolske Kirke, at diakonatet har en værdi i sig selv og ikke nødvendigvis automatisk er et skridt på vejen til præstevielsen. Derfor er der i dag rundt om i verden permanente diakoner, i Danmark har vi 6.

For at blive permanent diakon skal en mand være over 35 år. Hvis han er gift, skal hans ægtefælle give tilladelse til diakonvielsen. Han skal have en vis teologisk uddannelse. Han arbejder typisk med undervisning i Kirken og i Kirkens administration. Han kan afholde Ordets gudstjeneste med Kommunionsuddeling. Han kan holde prædiken, dvs forkynde Kirkens lære. Han kan døbe og begrave, så mange steder med få katolikker har man en fastboende diakon, som tager sig af det daglige i menighedens liv. Når præsten kommer, kan han høre skriftemål og fejre messen.  Når en diakon deltager i en messe, har han specielle opgaver: Han læser evangeliet, måske holder han prædiken, efter forvandlingen siger han: ”Troens mysterium”, og han slutter messen med ordene ”Gå bort med Kristi fred”.

Til slut nævnte Helge Clausen, at der i folkekirken i Danmark er diakonisser, som er sygeplejersker på et kristent grundlag, og diakoner, som udfører socialt arbejde. De har ingen liturgiske opgaver, og deres embede er ikke af sakramental natur.