ADVENT OG JULEFORBEREDELSER

December er på mange måder en dejlig måned. Den mørke, våde november er afløst af decembers mange lys. Og forberedelserne til julen er med til at rette opmærk­somheden på denne dejlige fest.

En af mine forberedelser er at finde kasserne med julepynt frem, og så skal alt placeres på det rette sted. Det går ikke an at lave me­get om. Alt skal være som det plejer. Nogle af tingene i kasserne minder om børnenes aktiviteter - andet om mine forældre og om, hvordan jeg fejrede jul med dem.

I en af kasserne ligger der en stjer­ne. Inden i stjernen er en elek­trisk pære, og stjernen er beregnet til at hænge i et vindue. En af de sidste dage inden jul hænger jeg den op i køkkenvinduet, men jeg tænder den ikke. Først juleaftensdag sidst på eftermiddagen tænder jeg den, og så er det som om der sker no­get uden for:

Det er som om der ovre i skoven, blandt alle træerne står en masse dyr: mus, egern, ræve, rådyr. Og oppe i træernes toppe sidder der fugle, helt stille. Jeg kan næsten høre dem hviske til hinanden: Det er mærkeligt.. her i denne mørke skov.. og så en lysende stjerne.. det er ligesom min bedstemor fortalte.. at hun havde hørt fra sin bedstemor,.. at engang for længe siden, var der en lysende stjerne over en mørk hytte..

På dette tidspunkt sker det hvert år, at virkeligheden kalder mig tilbage: vi skal til at spise vores julemiddag. Men eventyret er for mig ikke blot eventyret med dyre­ne derude: den lysende stjerne skinnede engang og skinner sta­dig. Med til eventyret hører også minderne fra min barndom, hvor min far hver juleaftenen læste julens evangelium for os børn. Og dette evangelium er ikke eventyr, noget uvirkeligt, men er virkeligt.

Jesus Kristus, Guds Søn, blev født i en stald, Han nedværdigede sig til at blive menneske, endda født et usselt sted, i mørket. Men han kom og sendte lys og håb om fred ind i en trøstesløs verden.

Budskabet om fred betyder, at til trods for glimmer og falsk lys, til trods for mørke og ensomhed, er Han midt blandt hos. Selvom jeg godt ved det, hjælper julens tradi­tioner mig til at opleve budskabet om, at Jesus kom som Fredsfyrste for at bringe “fred til men­nesker med Guds velbehag.” Den hellige Birgitta fra Vadstena hjælper mig til at fatte, hvad det betyder. Hun siger: “Freden er den dyd, som fører Gud ind i vore hjerter og holder Ham fast der.”

Så adventstiden er en tid, der er præget af alle de praktiske for­beredelser til jul, men også en tid, hvor jeg forbereder mig selv til at modtage Gud i mit hjerte.

Birgit Clausen